BEK 722/2017 · Bekendtgørelse om minimumsbeskyttelse af visse kategorier af personer på skibe
BEK 722/2017 Art. 8
For personer, der ikke anses som søfarende, men som er omfattet af § 1, finder følgende regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. samt lov om sikkerhed til søs, tilsvarende anvendelse, når de pågældende opholder sig om bord: 1) Reglerne om søfarendes ret til hviletid. 2) Reglerne om søfarendes ret til pleje. 3) Forskrifterne for arbejdsmiljø i skibe. 4) Reglerne om ret til fri hjemrejse med underhold, når hjemrejsen finder sted i umiddelbar forlængelse af, at den pågældende har udført opgaver om bord eller har arbejdet om bord eller fra et skib. 5) Reglerne om ret til fratræden i tilfælde af risiko for krigsfare eller anden faretruende situation, ved graviditet og barsel samt når tvingende familiemæssige årsager nødvendiggør dette. 6) Reglerne om erstatning for ejendele, der er gået tabt ved forlis eller andet havari, med det maksimum, som følger af § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2013 med eventuelle senere justeringer, medmindre et højere beløb er aftalt.