Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 538/2017 · Bekendtgørelse om udtømning af kloakspildevand fra skibe og platforme uden for dansk søterritorium og Østersøområdet

BEK 538/2017 Art. 4

Udtømning af kloakspildevand

In KraftAmtlicher Text

I de polare havområder må udtømning af kloakspildevand kun, jf. dog stk. 3 og 4, finde sted, såfremt 1) udtømningen foretages under anvendelse af godkendt anlæg til behandling af kloakspildevand, og spildevandet ved udløbet af anlægget ikke frembringer synlige spor i havet, 2) kloakspildevandet er findelt og desinficeret i et godkendt anlæg, og udtømningen sker i en afstand af mindst 3 sømil fra nærmeste isshelf eller fastis, eller 3) kloakspildevandet udtømmes i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste isshelf eller fastis, såfremt kloakspildevandet ikke er findelt og desinficeret i et godkendt anlæg.

Stk. 2. Foretages udtømning som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, fra en opbevaringstank eller rum med levende dyr, skal skibets eller platformens fart endvidere være mindst 4 knob, og udtømningen skal ske med moderat udløbshastighed.

Stk. 3. Kategori A- og B-skibe, som er bygget den 1. januar 2017 eller efter, og passagerskibe, som er bygget den 1. januar 2017 eller efter, må alene foretage udtømning af kloakspildevand i de polare havområder, som anført i stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Kategori A- og B-skibe, som opererer i de polare havområder, hvor der er iskoncentration over 1/10, må kun foretage udtømning af kloakspildevand under anvendelse af godkendt anlæg til behandling af kloakspildevand, når skibet befinder sig i disse områder i længere perioder og efter forudgående anmeldelse til Miljøstyrelsen.

Stk. 5. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Skibsnavn, IMO-nr. og skibets kendingsnummer eller ‌‑‌bogstaver‌‌. 2) Skibets hjemsted. 3) Skibets bruttotonnage. 4) Skibets kapacitet til opbevaring af olie. 5) Den planlagte sejlads varighed. 6) Skibets næstkommende mellemliggende syn eller fornyelsessyn.

Stk. 6. Såfremt Miljøstyrelsen ikke senest 2 uger efter modtagelsen af anmeldelsen meddeler, at skibet ikke kan anses at opfylde kriterierne i stk. 4, kan skibet foretage udtømning af kloakspildevand som anført i stk. 4.