BEK 538/2017 Art. 3
Udtømning af kloakspildevand
I de i § 1, stk. 2, nævnte farvande og på dansk kontinentalsokkelområde, jf. § 1, stk. 3, må udtømning af kloakspildevand kun finde sted, jf. dog § 4, såfremt 1) udtømningen foretages under anvendelse af godkendt anlæg til behandling af kloakspildevand, og spildevandet ved udløbet af anlægget ikke frembringer synlige spor i havet, 2) kloakspildevandet er findelt og desinficeret i et godkendt anlæg, og udtømningen sker i en afstand af mindst 3 sømil fra nærmeste kyst, eller 3) udtømningen foretages i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst, såfremt kloakspildevandet ikke er findelt og desinficeret i et godkendt anlæg.
Stk. 2. Foretages udtømning af kloakspildevand som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, fra en opbevaringstank, eller stammer kloakspildevandet fra rum med levende dyr, skal skibets eller platformens fart endvidere være mindst 4 knob, og udtømningen skal ske med moderat udløbshastighed.