Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 263/2017 · Bekendtgørelse for Grønland om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 263/2017 Art. 140

Aflæggelse af koncernregnskab

In KraftAmtlicher Text

Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling, deres resultat og anden totalindkomst samt bevægelser på egenkapitalen, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

Stk. 2. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 4. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.