BEK 263/2017 Art. 139
Aflæggelse af koncernregnskab
Alle dattervirksomheder, jf. § 5, stk.1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.
Stk. 2. En dattervirksomhed omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse skal indgå i koncernregnskabet efter stk. 3.
Stk. 3. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse.