BEK 463/2016 Art. 5
Almindelige bestemmelser
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der udføres målinger eller beregninger af de ansattes eksponering for elektromagnetiske felter i det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge, om der er en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko ved eksponeringen.
Stk. 2. Hvis henholdsvis operatøren og ejeren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at foretage målinger eller beregninger, skal der indhentes ekstern sagkyndig bistand.
Stk. 3. Vurdering, måling og beregning af elektromagnetiske felter skal planlægges omhyggeligt og om nødvendigt gennemføres med passende mellemrum.
Stk. 4. Ved bedømmelsen af måle- og beregningsresultaterne skal der tages hensyn til måleusikkerhed efter relevant god praksis.
Stk. 5. Resultatet af vurderingen eller målingen opbevares i en passende form, så oplysningerne senere kan anvendes.