Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 366/2016 · Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

BEK 366/2016 Art. 5

Beskikkelse af bistandsværger

In KraftAmtlicher Text

Politiet bistår retten med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge, jf. herved § 3. Den sigtede, tiltalte eller dømte skal forud for beskikkelsen spørges, om der er en bestemt person, som vedkommende ønsker at få beskikket.

Stk. 2. Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person, ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til at blive beskikket, indstiller politiet en bistandsværge.

Stk. 3. Hvis den dømte skal anbringes i Grønland, indstilles den bistandsværge, der står for tur på fortegnelsen over bistandsværger med bopæl i Grønland, dog således at der ved beskikkelsen skal tages hensyn til, om beskikkelsen er uhensigtsmæssig på grund af bistandsværgens bopæl eller på grund af sproglige forhold.

Stk. 4. Hvis den dømte skal anbringes i Danmark, indstilles den bistandsværge, der står for tur på fortegnelsen over bistandsværger med bopæl i Danmark, dog således at der ved beskikkelsen skal tages hensyn til, om beskikkelsen er uhensigtsmæssig på grund af bistandsværgens bopæl eller på grund af sproglige forhold.

Stk. 5. Såfremt der på grund af den pågældende bistandsværges beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne sigtedes, tiltaltes eller dømtes interesser på behørig måde, indstilles den næste på fortegnelsen.

Stk. 6. Forinden indstilling til retten, skal den pågældende bistandsværge samt den sigtede, tiltalte eller dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte indstilling. Politiet skal endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. Politiet skal samtidig orientere bistandsværgen om, hvem der er den sigtedes, tiltaltes eller dømtes forsvarer. Hvis den bistandsværge, der påtænkes indstillet til beskikkelse, ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, indhentes der efter skriftligt samtykke oplysninger om personen i Det Centrale Kriminalregister inden indstilling.

Stk. 7. En bistandsværge, der er optaget på en af fortegnelserne over bistandsværger, kan afslå at lade sig indstille til beskikkelse, hvis den pågældende allerede er beskikket for andre sigtede, tiltalte eller dømte.