BEK 1699/2015 · Bekendtgørelse for Grønland om lodseriers virksomhed og lodsers pligter
BEK 1699/2015 Art. 8
Lodsers pligter
En lods har pligt til at foretage indberetning til relevant myndighed om relevante informationer i relation til den pågældende sejlads, både hvad angår åbenbare uregelmæssigheder, egen sejlads og øvrig trafik i området.
Stk. 2. Ved relevant information, som er nævnt i stk. 1, forstås: 1) Manglende efterlevelse af IMO-anbefalinger, 2) fejl på afmærkning i farvandet, 3) observerede mangler og åbenbare uregelmæssigheder ved skibet, som kan påvirke skibets sikkerhed, eller som udgør en urimelig trussel om skade på havmiljøet, 4) ulovlig sejlads, 5) farlige situationer (near miss), 6) miljøforhold, jf. miljølovgivningen, 7) dybdeforringelser, og 8) anden information af betydning for samfundet, miljøet og andre skibes sikkerhed.
Stk. 3. Informationen, som er nævnt i stk. 2, skal gives, så snart lodsen bliver opmærksom på forholdet, og skal som minimum omfatte relevante oplysninger om skibet (navn, IMO-identifikationsnummer, kaldesignal og flag), sejloplysninger (seneste anløbshavn, bestemmelseshavn), samt beskrivelse af de forhold som er konstateret i henhold til stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Kopi af indberetningen sendes til Søfartsstyrelsen.