Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1699/2015 · Bekendtgørelse for Grønland om lodseriers virksomhed og lodsers pligter

BEK 1699/2015 Art. 7

Lodsers pligter

In KraftAmtlicher Text

Lodsen har pligt til at rådgive føreren af et lodset skib eller dennes stedfortræder i overensstemmelse med godt sømandskab og ud fra den erfaring og indsigt, som en lods skal være i besiddelse af.

Stk. 2. Rådgivningen, som er nævnt i stk. 1, skal omfatte information om følgende: 1) Sejladssikkerhed, jf. de internationale søvejsregler og nationale regler for sejlads mv., 2) de IMO-anbefalinger, der er relevante for sejladsen, 3) fejl på afmærkning i farvandet, 4) konsekvenser af mangler ved skibet og dets udstyr, 5) forhold vedrørende sejladsen, 6) miljøforhold, jf. miljølovgivningen, 7) sejladsplanlægning, og 8) anden information af betydning for skibets sejlads.

Stk. 3. Informationen, som er nævnt i stk. 2, skal gives, så snart lodsen er om bord, eller så snart lodsen bliver opmærksom på forholdet.

Stk. 4. På anmodning skal lodsen kunne redegøre for, at informationen, som er nævnt i stk. 2, er givet og forstået af den relevante besætning på skibet.