Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1201/2015 · Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1201/2015 Art. 2

Anvendelsesområde og formål m.v.

In KraftAmtlicher Text

Sikkerheds- og sundhedsarbejdet varetages gennem samarbejde mellem henholdsvis operatøren, ejeren, øvrige arbejdsgivere, arbejdslederne og de øvrige ansatte.

Stk. 2. Samarbejdet om sikkerhed og sundhed skal være organiseret senest 4 uger efter, at anlægget er taget i brug.

Stk. 3. For mobile anlæg som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 14, der organiserer samarbejdet om sikkerhed og sundhed på anlægget på en anden hensigtsmæssig, velfungerende måde, kan bestemmelserne i §§ 4-36 fraviges i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Stk. 4. For de ansatte, der foretager besøg på ikkepermanent bemandede anlæg, varetages samarbejdet om sikkerhed og sundhed af den del af sikkerhedsorganisationen, der er etableret på det permanent bemandede anlæg, som det pågældende ikke permanent bemandede anlæg er tilknyttet.