BEK 1201/2015 Art. 1
Anvendelsesområde og formål m.v.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds-og sundhedsmæssige risici.
Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter samarbejdet om sikkerhed og sundhed for alle arbejdsgivere og ansatte i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.