Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1236/2014 · Bekendtgørelse om klageadgang og tilsyn med handicappedes og bevægelseshæmmedes adgang til havneterminaler m.v.

BEK 1236/2014 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser, der er nødvendige for at anvende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved 1) Forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EU-Tidende 2012, nr. L 334, side 1). 2) Havn: Et sted eller et geografisk område, hvor der er foretaget anlægsarbejder og forefindes faciliteter, som især gør det muligt at modtage skibe, hvor passagerer regelmæssigt ind- eller udskibes. 3) Havnemyndighed: Et privat eller offentligt organ, der er ansvarlig for at administrere og forvalte en havn. 4) Havneterminal: En terminal, der er bemandet af en transportør eller en terminaloperatør, i en havn med faciliteter, såsom indtjekningsskranker, billetskranker eller lounger, og personale til indskibning eller udskibning af passagerer i forbindelse med passagersejladser eller krydstogter. 5) Terminaloperatør: Et privat eller offentligt organ, der er ansvarligt for at administrere og forvalte en havneterminal. 6) Billetudsteder: Enhver formidler, som indgår befordringskontrakter på vegne af en transportør. 7) Rejseagent: Enhver formidler, som indgår befordringskontrakter på vegne af en passager eller en rejsearrangør. 8) Rejsearrangør: En anden arrangør eller formidler end en transportør som omhandlet i artikel 2, nr. 2 og 3, i Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.