BEK 865/2014 · Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS
BEK 865/2014 Art. 23
Administrativ og regnskabsmæssig praksis
Direktionen skal sikre, at der er fornøden dokumentation af virksomhedens aktiviteter, jf. stk. 2. Dokumentationen kan foreligge skriftlig eller elektronisk.
Stk. 2. Direktionen skal sikre, at der er forretningsgange for 1) i hvilket omfang beslutninger, beføjelser, udførte opgaver og forretninger samt opståede hændelser skal dokumenteres, 2) i hvilken form dokumentationen skal ske, 3) hvorledes der sikres tilgængelighed til dokumentationen, 4) hvor længe dokumentationen skal opbevares, og 5) til hvem dokumentationen kan og skal videregives, hvis relevant.