BEK 865/2014 · Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS
BEK 865/2014 Art. 22
Administrativ og regnskabsmæssig praksis
Et investeringsforvaltningsselskab skal have forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Aktiviteter, der vedrører et investeringsforvaltningsselskabs ledelse og administration af UCITS, anses som udgangspunkt for væsentlige.
Stk. 2. Forretningsgange skal som minimum 1) være lettilgængelige og overskuelige, 2) på fyldestgørende måde beskrive de aktiviteter, der skal udføres, herunder sikre at lovgivningen og anden relevant regulering samt de af virksomhedens ledelse besluttede politikker og retningslinjer efterleves og overholdes, 3) angive, hvilken organisatorisk enhed, personer eller grupper af personer, der skal udføre de enkelte opgaver eller delopgaver, og 4) opdateres løbende ved ændring i interne forhold eller i relevant regulering.
Stk. 3. Forretningsgangene kan foreligge elektronisk, men direktionen skal sikre, at de er tilgængelige i fornødent omfang i tilfælde af systemnedbrud.