Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 755/2014 · Bekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for danske UCITS

BEK 755/2014 Art. 8

Kopiering af aktie- eller obligationsindeks

In KraftAmtlicher Text

Kopiering af sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, jf. § 149 i lov om investeringsforeninger m.v., er kopiering af sammensætningen af indeksets underliggende aktiver.

Stk. 2. Et indeks, hvis sammensætning er tilstrækkeligt varieret, jf. § 149, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., er et indeks, der opfylder risikospredningsreglerne i § 149, i lov om investeringsforeninger m.v., og er sammensat på en sådan måde, at prisbevægelser eller handelsaktiviteter, som berører en enkelt komponent, ikke har urimelig indflydelse på udviklingen i det samlede indeks.

Stk. 3. Indeks, der repræsenterer et passende benchmark, jf. § 149, stk. 2, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal opfylde følgende kriterier: 1) Indekset måler udviklingen for en repræsentativ gruppe af underliggende aktiver på relevant og passende vis. 2) Indekset revideres eller afbalanceres med jævne mellemrum for at sikre, at det til stadighed afspejler de markeder, som det refererer til i overensstemmelse med offentligt tilgængelige kriterier. 3) De underliggende aktiver er tilstrækkeligt likvide, hvilket gør det muligt for brugerne at kopiere indekset om nødvendigt.

Stk. 4. Indeks, der offentliggøres på en passende måde, jf. § 149, stk. 2, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., er et indeks, der opfylder følgende kriterier: 1) Processen for indeksets offentliggørelse bygger på solide procedurer for indsamling af priser samt for beregning og den efterfølgende offentliggørelse af indeksværdien. 2) Relevante oplysninger om spørgsmål, såsom indeksberegnings- og afbalanceringsmetoder, indeksforandringer eller eventuelle operationelle vanskeligheder i forbindelse med at stille aktuel og præcis information til rådighed, udsendes bredt og i rette tid. 3) Indeksproducenten er uafhængig af den indekskopierende danske UCITS. Det udelukker dog ikke, at indeksproducenten og den danske UCITS kan tilhøre samme koncern, forudsat at der er indført effektive systemer til løsning af interessekonflikter.