Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 755/2014 · Bekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for danske UCITS

BEK 755/2014 Art. 4

Pengemarkedsinstrumenter

In KraftAmtlicher Text

Andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, og for hvilke, selve emissionen eller emittenten er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, jf. § 139, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., er pengemarkedsinstrumenter, der opfylder følgende: 1) Ét af kriterierne i § 2, stk. 2, og samtlige kriterier i § 3, stk. 1 og 2. 2) Der foreligger passende oplysninger om pengemarkedsinstrumenterne, herunder oplysninger, der muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i sådanne instrumenter, jf. stk. 2, 3 og 4. 3) Pengemarkedsinstrumenterne kan overdrages frit.

Stk. 2. For pengemarkedsinstrumenter, jf. § 139, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af en central, regional eller lokal myndighed i et land inden for Den Europæiske Union, et land som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område eller et tredje land eller af en international institution af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, men som ikke garanteres af en medlemsstat, omfatter passende oplysninger i stk. 1, nr. 2, følgende: 1) Oplysninger om både emissionen eller emissionsprogrammet og emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet. 2) Opdateringer af de i nr. 1 nævnte oplysninger med regelmæssige mellemrum og hver gang en væsentlig begivenhed indtræffer. 3) De i nr. 1 nævnte oplysninger verificeret af behørigt kvalificerede tredjeparter, der ikke modtager instrukser fra emittenten. 4) Tilgængelige og troværdige statistikker om emissionen eller emissionsprogrammet.

Stk. 3. For så vidt angår pengemarkedsinstrumenter, jf. § 140, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., omfatter passende oplysninger i stk. 1, nr. 2, følgende: 1) Oplysninger om emissionen eller emissionsprogrammet eller om emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet. 2) Opdateringer af de i nr. 1 nævnte oplysninger med regelmæssige mellemrum og hver gang, der indtræffer en væsentlig begivenhed. 3) Tilgængelige og troværdige statistikker om emissionen eller emissionsprogrammet eller andre data, der muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investering i sådanne instrumenter.

Stk. 4. For pengemarkedsinstrumenter, jf. § 140, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v., dog med undtagelse af de pengemarkedsinstrumenter, der er angivet i stk. 2, og pengemarkedsinstrumenter udstedt af Den Europæiske Centralbank eller af en EU-medlemsstats centralbank, omfatter passende oplysninger, jf. stk. 1, nr. 2, oplysninger om emissionen eller emissionsprogrammet eller om emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet.

Stk. 5. Et foretagende, der er underkastet og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne, jf. § 140, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., er en emittent, der er underkastet og følger tilsynsregler og opfylder et af følgende kriterier: 1) Emittenten er hjemmehørende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 2) Emittenten er hjemmehørende i de OECD-lande, der tilhører G-10-gruppen. 3) Emittenten har opnået mindst »investment grade rating«. 4) Det kan på basis af en dybtgående analyse af emittenten påvises, at de tilsynsregler, der gælder for emittenten, er mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne.