Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 644/2014 · Bekendtgørelse om register over blandinger og varer, der indeholder nanomaterialer samt producenter og importørers indberetningspligt til registeret

BEK 644/2014 Art. 3

Formål og anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Indberetningspligten til nanoproduktregisteret omfatter ikke: 1) Fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. 2) Foderstoffer. 3) Lægemidler. 4) Medicinsk udstyr. 5) Kosmetiske produkter. 6) Pesticider. 7) Affald. 8) Blandinger og varer, hvor nanomaterialet er nanostørrelsen af stoffer, der er omfattet af bilag IV og V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006/EF (REACH). 9) Blandinger og varer, hvor nanomaterialet ikke bevidst er fremstillet i nanostørrelse. 10) Varer, hvor nanomaterialet indgår i en fast matrix, medmindre slid, vask, brud og lignende normal brug af varen, medfører frigivelse af frit nanomateriale, jf. § 2. 11) Varer, hvor nanomaterialet er anvendt som trykfarve direkte på varen eller på mærkater på varen, herunder aviser, blade, magasiner, emballage som ikke er gennemfarvet og lignende. 12) Tekstiler, hvor nanomaterialet er anvendt som trykfarve eller til gennemfarvning af tekstiler. 13) Maling, træbeskyttelse, lim og udfyldningsmidler, der indeholder pigment i nanostørrelse, hvor pigmentet er tilsat alene med henblik på at farve blandingen. 14) Varer af gummi eller gummidele af varer, der indeholder nanomaterialerne carbon black (EINECS nr. 215-609-9) eller siliciumdioxid (EINECS numrene 231-545-4, 262-373-8, 238-455-4, 238-878-4 og 239-487-1 eller CAS numrene 13778-37-5, 13778-38-6 og 17679-64-0).

Stk. 2. Blandinger og varer, som fremstilles eller importeres af private til egen, ikke-erhvervsmæssig brug, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.