BEK 570/2014 Art. 6
Anbefalingerne vedrørende slanger i »Ship to Ship Transfer Guide« skal følges. Derudover skal slangerne trykafprøves med flanger og bolte monteret i overensstemmelse med deres specifikation, 1) før de tages i brug, 2) periodisk hver fjerde måned, og 3) når slangen er blevet repareret eller udsat for usædvanligt store belastninger.
Stk. 2. Datoen for den seneste trykafprøvning skal anføres på slangen. En fortegnelse over de udførte eftersyn og trykafprøvninger af slangerne samt producentens specifikationer skal kunne forevises på forlangende.