BEK 386/2014 Art. 44
Dispensationsbestemmelser
Fødevarestyrelsen kan, i det omfang kravene i § 43 er opfyldt, dispensere fra følgende bestemmelser: 1) § 10, stk. 1, således at partier, der er påbudt destrueret inden for en fastsat frist på grund af fund af zoonotiske patogener, kan tillades varmebehandlet på et godkendt forarbejdningsanlæg, hvorved patogenerne i produktet inaktiveres. 2) § 21, stk. 1, således at partier, der er påbudt destrueret inden for en fastsat frist på grund af fund af zoonotiske patogener, kan tillades varmebehandlet på et godkendt forarbejdningsanlæg, således at patogenerne i produktet inaktiveres. 3) § 36, stk. 4, således at en vareprøve efter en dyresundhedsmæssig vurdering kan tillades indført til analyse eller forskning, uanset at vareprøven har oprindelse i et samhandelsland eller tredjeland med restriktioner, jf. restriktionsbekendtgørelsen.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra følgende bestemmelser: 1) § 9, stk. 3, således at et parti, der er påbudt returneret eller destrueret inden for en fastsat frist, kan tillades varmebehandlet på et godkendt forarbejdningsanlæg, hvorved produkterne i partiet bringes til at opfylde gældende bestemmelser.
Stk. 3. Grænsedyrlægen kan dispensere fra følgende bestemmelser: 1) § 16, således at havne kan undlade at fremsende lister over skibes forventede ankomst til grænsekontrolstedet, såfremt oplysningerne er tilgængelige for grænsedyrlægen elektronisk. 2) § 19, stk. 2, således at parti, der er påbudt returneret eller destrueret inden for en fastsat frist, kan tillades varmebehandlet på et godkendt forarbejdningsanlæg, hvorved produkterne i partiet bringes til at opfylde gældende bestemmelser. 3) § 31, stk. 2, nr. 3, således at erklæringen kan erstattes af en generel erklæring fra tredjelandets myndighed om, at lageret, hvor partiet har været opbevaret, er godkendt og underlagt tilsyn af det pågældende tredjelands myndighed.