Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 386/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter

BEK 386/2014 Art. 43

Dispensationsbestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Trods forbud mod import af produkter, jf. § 1, stk. 2, kan Fødevarestyrelsen tillade import på nærmere angivne betingelser. De vilkår, import tillades i henhold til, fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) og af Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse sker ved henvendelse til Fødevarestyrelsen, Dyresundhed, Stationsparken 31-33, DK-2600 Glostrup, Tlf. +45 72 27 69 00.

Stk. 3. Ansøgning skal sendes således, at den er Fødevarestyrelsen i hænde senest 72 timer før indførslen. De 72 timer beregnes fra modtagelsen af anmeldelsen eller registreringen af den inden for Fødevarestyrelsens normale åbningstid.

Stk. 4. Den ansvarlige for at parti agn til fiskeri skal sikre, at partiet kun importeres fra tredjelande, når de opfylder kravene i bilag 6.

Stk. 5. Import i henhold til stk. 4 må ske uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen.