Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1394/2013 · Bekendtgørelse om dykkermateriel

BEK 1394/2013 Art. 25

In KraftAmtlicher Text

Konstateres det ved første syn, at det materiel, der er nævnt under § 24, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, udfærdiger Søfartsstyrelsen en attest herom. Attesten er gyldig i 3 år regnet fra synsmåneden, jf. dog stk. 3. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder forlænge gyldigheden med indtil 3 måneder.

Stk. 2. Konstateres det ved første syn, at det materiel, der er nævnt under § 24, stk. 2, nr. 2, 3, 4 og 5, opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, udfærdiger Søfartsstyrelsen en attest herom. Attesten er gyldig i 3 år regnet fra synsmåneden på betingelse af, at årlige syn udføres af Søfartsstyrelsen med tilfredsstillende resultat, jf. dog stk. 4. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder forlænge gyldigheden med indtil 3 måneder. For materiel, for hvilket der er udstedt et IMO-certifikat, udstedes attesten med 5 års gyldighed.

Stk. 3. Inden attestens gyldighed udløber, skal det materiel, der er omfattet af denne, underkastes et fornyet syn af Søfartsstyrelsen. Attesten påtegnes om opretholdelse af gyldigheden for en ny 3-årig periode, jf. dog stk. 4, hvis det er konstateret, at materiellet opfylder bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 4. Hvis det ved et syn konstateres, at dykkermateriellet ikke lever op til forskrifterne i denne bekendtgørelse eller i øvrigt ikke er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, kan Søfartsstyrelsen ved påtegning af attesten nedlægge forbud mod benyttelse af materiellet. Mangelfuld dokumentation og/eller fejlagtig udførelse af egenkontrollen, jf. § 23, kan resultere i forbud mod at anvende alt udstyr, indtil det over for Søfartsstyrelsen er godtgjort, at udstyret og egenkontrolsystemet lever op til bestemmelserne. Findes der mangler af mindre væsentlig betydning, kan attesten påtegnes herom med angivelse af en dato, inden hvilken manglerne skal være afhjulpet. Udstyr nævnt i § 23, stk. 2, nr. 1, skal kunne identificeres med identifikationsmærker.

Stk. 5. Attesten med eventuelle bilag skal opbevares i forbindelse med materiellet, således at den til enhver tid på forlangende kan forevises Søfartsstyrelsen, og således at den er til rådighed for dykkerne.

Stk. 6. Uanset de terminer, der er anført under stk. 1, 2 og 3, kan Søfartsstyrelsen fastsætte samme synsmåned for materiel, der har samme ejer.