BEK 1394/2013 · Bekendtgørelse om dykkermateriel
BEK 1394/2013 Art. 24
Søfartsstyrelsen skal syne de af §§ 13-16 omfattede dykkerudrustninger, inden disse tages i anvendelse i forbindelse med dykkerarbejde eller udlejes hertil.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen skal syne nedennævnte kategorier af dykkermateriel, inden dette tages i anvendelse: 1) Kompressorer- og trykbeholderanlæg, jf. §§ 8 og 9. 2) Dekompressionskamre, jf. § 10. 3) Behandlingskamre, jf. § 10. 4) Trykkamre for personophold eller -transport, jf. § 11. 5) Åben klokke, kurv og andet materiel til transport af dykkere i og ud af vandet, jf. § 16.
Stk. 3. Ved synet kontrolleres det, 1) at materiel omfattet af §§ 5-12 er CE-mærket eller godkendt, 2) at materiellet er sikkerhedsmæssig forsvarligt vedligeholdt, 3) at materiellet er i en funktionsduelig stand, og 4) om det åndemiddel, der produceres af kompressoranlæg, opfylder de i § 20 anførte krav til renhed.