Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1055/2011 · Bekendtgørelse om teknisk forskrift om autorisation til at udføre fornyelsessyn på fiskeskibe

BEK 1055/2011 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Autorisation til at foretage fornyelsessyn kan udstedes til virksomheder, der opfylder de i stk. 2 - 8 nævnte betingelser.

Stk. 2. Virksomheden skal have teknisk personale, der: 1) er uddannet skibsingeniør, skibstømrer, maskinmester, fiskeskipper, navigatør, eller har en anden tilsvarende relevant skibsteknisk/maritim håndværksmæssig uddannelse og 2) har relevant erfaring fra fiskerierhvervet med kendskab til fiskeskibe samt 3) har deltaget i et eller flere fornyelsessyn og overfor en autoriseret person eller skibsinspektør fra Søfartsstyrelsen demonstreret, at vedkommende er kvalificeret til at varetage fornyelsessynet.

Stk. 3. Virksomheden, herunder virksomhedens ejer (personligt drevet virksomhed) eller det tekniske personale, må ikke inden for de sidste 3 år have være dømt for forhold, der er omfattet af straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 4. Virksomheden, herunder virksomhedens ejer (personligt drevet virksomhed), må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Stk. 5. Virksomheden skal være i besiddelse af det nødvendige tekniske udstyr herunder IT og værktøj, der skal anvendes for at kunne gennemføre fornyelsessynet og foretage indrapportering til Søfartsstyrelsen.

Stk. 6. Virksomheden skal have et fast forretningssted her i landet.

Stk. 7. Virksomheden skal have procedurer, der sikrer, at fornyelsessynet gennemføres i overensstemmelse med retningslinierne udstedt af Søfartsstyrelsen, og at dokumentationen herfor opretholdes.

Stk. 8. Virksomheden skal have en gyldig ansvarsforsikring, der omfatter synsarbejdet.