Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 383/2011 · Bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed

BEK 383/2011 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Klageren skal betale et gebyr på 4.000 kr. Er klageren en privat person, og vedrører klagen kun klageren selv, nedsættes gebyret til 150 kr.

Stk. 2. Uanset stk. 1 betales der ikke gebyr for klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen eller i medfør af forvaltningsloven.

Stk. 3. Teleklagenævnets sekretariat afviser en klage, hvis det i stk. 1 nævnte gebyr ikke modtages samtidig med klagen, eller gebyret ikke betales inden en af sekretariatet fastsat frist. Ved afvisningen bortfalder kravet på gebyr.

Stk. 4. Teleklagenævnets formand kan træffe beslutning om at tilbagebetale et indbetalt gebyr, hvis 1) Teleklagenævnet giver klageren helt eller delvist medhold i den indbragte klage, 2) myndigheden, som har truffet den påklagede afgørelse, genoptager behandlingen af sagen, inden Teleklagenævnet har truffet afgørelse, eller 3) myndigheden, som har truffet den påklagede afgørelse, ændrer sin afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand.

Stk. 5. Hvis Teleklagenævnets sekretariat afviser en klage i henhold til § 2, stk. 3, tilbagebetales gebyret efter udløbet af den i § 2, stk. 4, fastsatte frist for indbringelse af afvisningen for Teleklagenævnet.