Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1652/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler

BEK 1652/2010 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

Værdipapirhandleren skal have risikostyringsregler og -procedurer, der har til formål at sikre, at værdipapirhandleren kan 1) fastslå, hvilke risici der er forbundet med værdipapirhandlerens aktiviteter, processer og systemer, 2) fastsætte det risikoniveau, værdipapirhandleren kan acceptere, når dette er hensigtsmæssigt, 3) styre risiciene i forbindelse med aktiviteter, processer og systemer i lyset af dette risikoniveau, 4) kontrollere, at relevante personer overholder risikostyringsregler og -procedurer, og 5) afhjælpe eventuelle mangler ved disse risikostyringsregler og -procedurer.

Stk. 2. Værdipapirhandleren skal, hvis det er hensigtsmæssigt og står i rimeligt forhold til arten, omfanget og sammensætningen af den virksomhed, værdipapirhandleren udøver, have en risikostyringsfunktion, der fungerer uafhængigt, som skal 1) påse overholdelsen af regler og procedurer efter stk. 1. 2) forestå rapportering til og rådgivning af ledelsen i overensstemmelse med § 6.

Stk. 3. En værdipapirhandler, der ikke har en risikostyringsfunktion, der fungerer uafhængigt som nævnt i stk. 2, skal kunne godtgøre, at regler og procedurer fastsat i medfør af stk. 1, overholder kravene i stk. 1.