Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1432/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

BEK 1432/2010 Art. 21

Afregningsnota m.v.

In KraftAmtlicher Text

Når en værdipapirhandler på en kundes vegne har udført en ordre, som ikke er udført i forbindelse med porteføljepleje, skal værdipapirhandleren hurtigst muligt give kunden de væsentlige oplysninger om udførelsen. Hvis ordren er udført for en detailkunde, skal værdipapirhandleren sende kunden en afregningsnota senest den første hverdag efter udførelsen, eller hvis værdipapirhandleren modtager bekræftelsen fra tredjemand, senest den første hverdag efter modtagelsen af bekræftelsen. Dette gælder dog ikke, hvis afregningsnotaen indeholder de samme oplysninger som en afregningsnota, der straks sendes til detailkunden af tredjemand.

Stk. 2. Ved handel med obligationer i forbindelse med belåning af fast ejendom kan de væsentlige oplysninger om udførelsen og afregningsnotaen fremsendes sammen med de øvrige oplysninger, dog senest én måned efter handlens gennemførelse. I forbindelse med handel med pantebreve fremsendes afregningsnotaen hurtigst muligt efter tinglysning.

Stk. 3. Afregningsnotaen, jf. stk. 1, 2. pkt., skal, hvor det er muligt og relevant, indeholde følgende oplysninger: 1) Værdipapirhandlerens navn og adresse. 2) Kundens navn og adresse samt relevante konto- og depotnumre. 3) Tidspunktet for handlens gennemførelse. 4) Ordrens type. 5) Handelssted. 6) Navn eller identifikationskode på det handlede instrument samt den handlede mængde. 7) Køb, salg eller anden transaktion. 8) Handelskurs. 9) Det samlede beløb, der er handlet værdipapirer for, herunder den valuta, i hvilket beløbet er angivet. 10) Handelsomkostningerne, herunder eventuelle tillæg til henholdsvis fradrag i handelskursen, som værdipapirhandleren har beregnet sig. Omkostningerne skal fremgå som et samlet beløb, ligesom de enkelte omkostningselementer på kundens anmodning skal oplyses. 11) Kundens ansvar for afregning af transaktionen, herunder betalings- eller leveringsfrist samt passende kontooplysninger, hvis disse oplysninger og nævnte ansvar ikke allerede er meddelt til kunden. 12) Hvis kundens modpart er værdipapirhandleren selv eller en person i værdipapirhandlerens virksomhed, meddeles dette, medmindre ordren er blevet udført gennem et handelssted, hvor der handles anonymt.

Stk. 4. Hvis en værdipapirhandler modtager ordrer fra en detailkunde i forbindelse med andele i kollektive investeringsforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og andele i andre institutter for kollektiv investering, der udføres periodisk, skal værdipapirhandleren enten sende kunden afregningsnotaer, jf. stk. 1, 2. pkt., eller give kunden de i stk. 3 anførte oplysninger om ordrens udførelse mindst hver sjette måned.

Stk. 5. Udover oplysningsforpligtelsen i stk. 1 skal en værdipapirhandler på en kundes anmodning give denne oplysninger om ordrens status.

Stk. 6. Oplysninger, jf. stk. 3, kan gives ved brug af standardkoder, hvis der gives en forklaring på de anvendte koder.