BEK 1233/2009 · Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsforsikring i forsikringsselskaber
BEK 1233/2009 Art. 12
Indekstillæg og pristalsreguleret ydelse
Forsikringsselskaberne indsender senest den 15. december i hvert kalenderår et budgettal til Økonomistyrelsen for det kommende kalenderårs udbetalinger af indekstillæg. Ligeledes indsender forsikringsselskaberne en fortegnelse over de indekskontrakter, som er oprettet af interessenter, for hvem 1. udbetaling efter indekskontrakterne skal ske i det efterfølgende kalenderår.
Stk. 2. I det omfang Økonomistyrelsen efter en sandsynlighedskontrol kan godkende budgettallene, anviser Økonomistyrelsen månedligt 1/12 af budgettallet til en af selskaberne anvist konto i et pengeinstitut, således at beløbene er til selskabernes rådighed den sidste bankdag i måneden.
Stk. 3. Senest den 15. januar i kalenderåret efter det år, som budgettallene vedrører, indsender forsikringsselskaberne oplysning om eventuelle korrektioner på baggrund af regnskabstallene til Økonomistyrelsen. Tilbagebetaling af for meget udbetalte beløb eller efterbetaling af manglende beløb skal herefter ske inden den 1. februar samme år.
Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte tidsfrister kan ændres efter aftale mellem Økonomistyrelsen og det pågældende forsikringsselskab.