BEK 1233/2009 · Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsforsikring i forsikringsselskaber
BEK 1233/2009 Art. 11
Indekstillæg og pristalsreguleret ydelse
Hvis ikke interessenten senest i måneden forud for den måned, hvori interessenten fylder 67 år, i vedkommende forsikringsselskab har forevist dels et personnummerbevis, dels en pensionsmeddelelse eller anden dokumentation for, at interessenten er berettiget til at oppebære dansk folkepension, udskydes udbetaling af indekstillæg til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at nævnte dokumentation er tilvejebragt.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for interessenter, som efter lovens § 3 a har valgt udbetaling før det fyldte 67. år, hvis interessenten ikke senest i måneden forud for den måned, hvori udbetaling skal ske første gang, har forevist den i stk. 1. nævnte dokumentation.
Stk. 3. Interessenter, der mister retten til at oppebære dansk folkepension, har pligt til at give vedkommende forsikringsselskab meddelelse herom. Retten til indekstillæg bortfalder altid, såfremt interessentens ret til at oppebære dansk folkepension ophører.
Stk. 4. De af staten tilbageholdte indekstillæg forrentes ikke i udskydelsesperioden.