BEK 1148/2009 · Bekendtgørelse om iværksættelse af anbringelse i anstalt
BEK 1148/2009 Art. 7
Iværksættelse efter indkaldelse
Indkaldelse foretages af anbringelsesstedet.
Stk. 2. Indkaldelse skal ske, så snart pladsforholdene tillader det, normalt således, at personer idømt dom til anstalt og tilsyn indkaldes forlods, men i øvrigt i den rækkefølge, de pågældende er dømt.
Stk. 3. Direktøren for Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om forlods indkaldelse af andre domfældte.
Stk. 4. Har en ansøgning fra den dømte om udsættelse med fuldbyrdelsen eller benådning opsættende virkning skal 1) der ikke ske indkaldelse, før tiden for en meddelt udsættelse er gået, eller efter at den dømte har fået afslag, og 2) en allerede meddelt indkaldelse kun tilbagekaldes, hvis det er åbenbart, at afgørelsen ikke vil kunne træffes inden indkaldelsestidspunktet.