BEK 1148/2009 · Bekendtgørelse om iværksættelse af anbringelse i anstalt
BEK 1148/2009 Art. 6
Iværksættelse efter indkaldelse
Dømte, der er på fri fod, har krav på indkaldelse efter reglerne i §§ 9-16. Iværksættelsen kan dog ske uden indkaldelse, hvis den dømte er uden bopæl eller fast opholdssted.
Stk. 2. Skal en dømt på fri fod udstå foranstaltningen i en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, jf. kriminallovens § 195, stk. 3, træffes der en særlig aftale med institutionen og den dømte om fremmødetidspunktet.
Stk. 3. Er den dømte tilbageholdt i anledning af en ny sag, skal indkaldelse ske i det omfang, det følger af reglerne i §§ 17 og 18.
Stk. 4. Fuldbyrdelsen af anstaltsanbringelse kan iværksættes uden forudgående indkaldelse over for dømte, der 1) er tilbageholdt i anledning af dommen eller undergivet anden frihedsberøvende foranstaltning efter retsplejelovens § 361, stk. 2, nr. 3 eller 4, eller 2) allerede udstår foranstaltning i anstalt.
Stk. 5. Møder den dømte ikke i overensstemmelse med indkaldelsen, kan fuldbyrdelsen iværksættes uden ny indkaldelse.