Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1012/2009 · Bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

BEK 1012/2009 Art. 6

In KraftAmtlicher Text

I forbindelse med bestyrelsens vedtagelse af årsrapporten skal den ansvarshavende aktuar udfærdige en skriftlig rapport til bestyrelsen.

Stk. 2. Aktuarrapporten skal indeholde alle væsentlige konklusioner af betydning for regnskabsaflæggelsen fra aktuarens beretning til Finanstilsynet, jf. § 7.

Stk. 3. Aktuarrapporten skal indeholde en fortegnelse over de i årets løb foretagne anmeldelser og bemærkninger hertil.

Stk. 4. Det skal i aktuarrapporten oplyses, om den ansvarshavende aktuar har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om.

Stk. 5. Hvis den ansvarshavende aktuars kontrol indebærer, at årsrapporten efter den pågældendes opfattelse ikke giver et retvisende billede af selskabets aktuarmæssige forhold, skal aktuarrapporten indeholde særskilt oplysning herom.

Stk. 6. Aktuarrapporten skal underskrives af den ansvarshavende aktuar samt forelægges for og underskrives af den samlede bestyrelse.

Stk. 7. Senest 10 dage efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse har godkendt årsrapporten, skal kopi af aktuarrapporten være modtaget i Finanstilsynet.

Stk. 8. Bestyrelsen skal gøres bekendt med alle andre væsentlige konklusioner i aktuarens beretning end de i stk. 2 nævnte.