Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1012/2009 · Bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

BEK 1012/2009 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

Den ansvarshavende aktuar skal have adgang til alle oplysninger, som denne finder nødvendige for udøvelsen af hvervet, herunder bestyrelsesprotokollen. Aktuaren skal give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling.

Stk. 2. Bestyrelsen skal udfærdige en funktionsbeskrivelse for den ansvarshavende aktuar. Funktionsbeskrivelsen skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvilke opgaver der skal udføres i egenskab af ansvarshavende aktuar. Funktionsbeskrivelsen kan derudover indeholde en beskrivelse af andre opgaver, som den ansvarshavende aktuar udfører som led i driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Funktionsbeskrivelsen skal, hvis andre medarbejdere udfører opgaver for den ansvarshavende aktuar, overordnet angive fordelingen af opgaverne. Funktionsbeskrivelsen skal tillige indeholde overordnede retningslinjer for den ansvarshavende aktuars uddelegering af opgaver, herunder for den ansvarshavende aktuars efterfølgende kontrol af de uddelegerede opgaver.