Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1176/2008 · Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v.

BEK 1176/2008 Art. 12

Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

In KraftAmtlicher Text

En ansat, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Samtidig skal det over for den ansatte oplyses, at pågældende ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.

Stk. 2. Institutionen kan beslutte at indlede disciplinærundersøgelse mod en ansat for tjenesteforseelse. Hvis dette besluttes, anmoder institutionen præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege en dommer som forhørsleder.

Stk. 3. Såfremt det i særlige tilfælde findes påkrævet, kan institutionen efter forhørslederens indstilling og efter indhentet udtalelse fra vedkommende centralorganisation beskikke en person til at repræsentere institutionen.