Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 763/2008 · Bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods

BEK 763/2008 Art. 40

Uddannelse

In KraftAmtlicher Text

Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, der har tilladelse til regelmæssigt at flyve med farligt gods, skal sikre, 1) at personale, der er beskæftiget med modtagelsen af farligt gods, har modtaget den fornødne uddannelse samt er kvalificeret til at udføre sine opgaver i forbindelse med farligt gods. Sådant personale skal som minimum have den uddannelse, der fremgår af kolonne 1 i tabel 2 i bilaget til denne bekendtgørelse, og uddannelsen skal have et sådant omfang, at personalet kan tage beslutning om at acceptere eller afvise lufttransport af farligt gods, 2) at personale, der er beskæftiget med groundhandling og lastning af farligt gods på luftfartøjet, har modtaget den fornødne uddannelse. Sådant personale skal som minimum have den uddannelse, der fremgår af kolonne 2 i tabel 2 i bilaget til denne bekendtgørelse, 3) at personale, der er beskæftiget med fragt og bagagehandling, har modtaget den fornødne uddannelse til at udføre sine opgaver i forbindelse med farligt gods. Sådant personale skal som minimum have den uddannelse, der fremgår af kolonne 3 i tabel 2 i bilaget til denne bekendtgørelse, 4) at flyvebesætningsmedlemmer har modtaget minimum den uddannelse, der fremgår af kolonne 4 i tabel 2 i bilaget til denne bekendtgørelse, og 5) at passagerhandlingspersonale og øvrige besætningsmedlemmer har modtaget minimum den uddannelse, der fremgår af kolonne 5 i tabel 2 i bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Uddannelsen skal have et sådant omfang, at den sikrer et tilstrækkeligt kendskab til de risici, der er forbundet med lufttransport af farligt gods.