BEK 763/2008 · Bekendtgørelse om lufttransport af farligt gods
BEK 763/2008 Art. 39
Uddannelse
Luftfartsforetagender, afsendere, fragtagenter eller andre, der ikke har tilladelse til regelmæssigt at flyve med farligt gods, skal sikre, 1) at personale, der er beskæftiget med fragt og bagagehandling, har modtaget den fornødne uddannelse til at udføre sine opgaver i forbindelse med farligt gods. Sådant personale skal som minimum have den uddannelse, der fremgår af kolonne 1 i tabel 1 i bilaget til denne bekendtgørelse, og 2) at besætningsmedlemmer og passagerhandlingspersonale har modtaget minimum den uddannelse, der fremgår af kolonne 2 i tabel 1 i bilaget til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Uddannelsen skal have et sådant omfang, at den sikrer et tilstrækkeligt kendskab til de risici, der er forbundet med lufttransport af farligt gods.