Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 457/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Færøerne

LBK 457/2025 Art. 285

Sammenlægning og adskillelse af krav

In KraftAmtlicher Text

Tredjemand kan ved at indlevere stævning til retten indtræde som part i en sag i 1. instans, hvis 1) der er værneting på Færøerne for tredjemands krav, 2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de øvrige krav og 3) tredjemand vil nedlægge selvstændig påstand med hensyn til sagens genstand eller tredjemands krav har en sådan sammenhæng med det oprindelige krav, at kravet bør behandles under sagen, og dette ikke vil medføre væsentlige ulemper for de oprindelige parter.

Stk. 2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle tredjemands krav under en selvstændig sag, kan den henvise kravet til afgørelse ved den rette domstol. Retten på Færøerne kan dog ikke henvise et krav til landsret, og landsretten kan ikke henvise et krav til Retten på Færøerne.

Stk. 3. Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige parter afvise tredjemands krav, hvis indtræden i sagen burde være sket tidligere. Efter forberedelsens afslutning kan indtræden i sagen kun ske med rettens samtykke.