LBK 457/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Færøerne
LBK 457/2025 Art. 284
Sammenlægning og adskillelse af krav
Flere parter kan sagsøge eller sagsøges under én sag, hvis 1) der er værneting for alle kravene på Færøerne, 2) retten er sagligt kompetent med hensyn til ét af kravene, 3) alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler og 4) ingen af parterne gør indsigelse eller kravene har en sådan sammenhæng, at de uanset fremsatte indsigelser bør behandles under én sag.
Stk. 2. Hver af parterne kan inddrage krav mod tredjemand under sagen, hvis 1) der er værneting for kravet mod tredjemand i riget, 2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de øvrige krav og 3) hverken de øvrige parter eller tredjemand gør indsigelse eller kravet har en sådan sammenhæng med et af de øvrige krav, at kravet uanset fremsatte indsigelser bør behandles under sagen.
Stk. 3. Er betingelserne efter stk. 1, nr. 4, eller stk. 2, nr. 3, ikke opfyldt, træffer retten i medfør af § 287 bestemmelse om særskilt behandling og afgørelse af kravene. Er retten ikke sagligt kompetent med hensyn til et krav, henvises kravet dog til afgørelse ved den rette domstol.
Stk. 4. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle et krav under en selvstændig sag, kan den henvise kravet til afgørelse ved den rette domstol.
Stk. 5. Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige parter afvise et krav mod tredjemand, hvis kravet burde have været inddraget i sagen tidligere. Efter forberedelsens afslutning kan krav mod tredjemand kun inddrages i sagen med rettens samtykke.