Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1461/2023 · Bekendtgørelse af lov om anvendelse af Danmarks undergrund

LBK 1461/2023 Art. 23j

Særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO 2 og rørført transport heraf med undtagelse af geologisk lagring af CO 2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer

In KraftAmtlicher Text

I tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning fra et CO 2 -lagringskompleks, skal rettighedshaveren straks underrette klima-, energi- og forsyningsministeren herom.

Stk. 2. Rettighedshaveren skal træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger for lagringskomplekset, herunder foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed. De udbedrende foranstaltninger træffes som minimum på grundlag af en plan for udbedrende foranstaltninger, jf. § 23 d, stk. 2.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til enhver tid anmode rettighedshaveren om at træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed, herunder yderligere foranstaltninger end dem, der er fastlagt i en plan for udbedrende foranstaltninger, jf. § 23 d, stk. 2.

Stk. 4. Træffer rettighedshaveren ikke de nødvendige udbedrende foranstaltninger inden rimelig tid, kan klima-, energi- og forsyningsministeren selv træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger og pålægge rettighedshaveren at betale omkostningerne forbundet hermed.