LBK 1461/2023 · Bekendtgørelse af lov om anvendelse af Danmarks undergrund
LBK 1461/2023 Art. 23i
Særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO 2 og rørført transport heraf med undtagelse af geologisk lagring af CO 2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer
Rettighedshaveren til en CO 2 -lagringslokalitet skal opstille et program for overvågning af injektionsanlæggene og lagringskomplekset, inden injektion af CO 2 påbegyndes. Programmet skal beskrive rettighedshaverens tiltag for at sikre en hensigtsmæssig drift af lageret. Rettighedshaveren skal sikre overholdelsen af programmet for overvågning og sikre, at det kontrolleres på passende måde. Mindst en gang om året skal rettighedshaveren indsende en rapport til klima-, energi- og forsyningsministeren med beskrivelse af programmet og kontrollen af dette. Rapporten skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om, hvad programmet for overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres og indrapporteres.