Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 1550/2019 · Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

LOV 1550/2019 Art. 6

In KraftAmtlicher Text

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte person er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på 1) 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og 2) 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for gifte og samlevende, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. For en forælder, der anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb efter stk. 1 og 2 først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles børn.

Stk. 4. For forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, sammenlægges forældrenes beløb efter stk. 1 og 2 ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud til fælles børn.