Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 1550/2019 · Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

LOV 1550/2019 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

Det er en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter §§ 1-4, at personen er omfattet af § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, der ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er tillige betinget af, 1) at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet, 2) at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og 3) at barnet ikke er fyldt 15 år.

Stk. 3. Betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud efter §§ 1-3 og tillæg til enlige forsørgere efter § 4 skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører.