Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 462/2008 · Lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse

LOV 462/2008 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, 1) hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for tilsvarende beskæftigelse hos en færøsk lønmodtagerorganisation, 2) hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., eller 3) hvis den pågældende uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne på sædvanlige færøske løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 gives, når særlige beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor.