BEK 904/2026 · Bekendtgørelse om sædekorn
BEK 904/2026 ст. 12
Partikontrol
Prøvetagning af partier, der forventes anmeldt til certificering kan efter anmodning fra en registreret virksomhed udføres af 1) en virksomhed, der er udpeget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til officiel prøvetagning, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, eller 2) en person, der er autoriseret hertil af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller TystofteFonden efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en registreret virksomhed eller afdeling, der er er godkendt efter § 13.
Stk. 2. Autorisation som prøvetager, jf. stk. 1, nr. 2, er gældende indtil den 31. december i det andet år fra autorisationsdatoen. Autorisationen kan fornys for 2 år ad gangen, hvis prøvetageren, inden autorisationen udløber, deltager på et efteruddannelseskursus, der er godkendt af TystofteFonden, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d.