Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 898/2026 · Bekendtgørelse om eksplosivstoffer

BEK 898/2026 ст. 13

ДействуетОфициальный текст

Justitsministeriet og politiet kan i tilladelser, som meddeles efter henholdsvis lov om våben og eksplosivstoffer m.v. § 1, stk. 1, nr. 6, og denne bekendtgørelse, fastsætte yderligere vilkår af hensyn til sikkerheden.

Stk. 2. Tilladelse, godkendelse og dispensation, der meddeles af politiet efter denne bekendtgørelse, meddeles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.

Stk. 3. Oplysninger, underretninger og indberetninger til politiet efter denne bekendtgørelse gives til politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.

Stk. 4. Politiet er tilsynsmyndighed for så vidt angår tilladelser udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 5. Ansøgninger til politiet efter denne bekendtgørelses § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet anviser (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening efter 1. pkt., afvises af politiet, jf. dog stk. 7 og 8.

Stk. 6. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for politiet.

Stk. 7. Hvis politiet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal politiet tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Politiet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 8. Politiet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 7 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for politiet ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.