BEK 898/2026 · Bekendtgørelse om eksplosivstoffer
BEK 898/2026 ст. 1
Denne bekendtgørelse regulerer de eksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivstofholdige genstande), der er opført i klasse 1 i De Forenede Nationers henstillinger vedrørende transport af farligt gods (United Nations Recommendations on Transport of Dangerous Goods), med undtagelse af færdigladet ammunition og pyrotekniske artikler.
Stk. 2. Ved forenelighedsgruppe forstås en kategorisering af et eksplosivstof, som i henhold til afsnit 2.1.2. i De Forenede Nationers henstillinger vedrørende transport af farligt gods benyttes til at afgøre, hvilke andre eksplosivstoffer det kan transporteres sammen med.
Stk. 3. Ved underklasse forstås en kategorisering, der i afsnit 2.1.1.4. i De Forenede Nationers henstillinger vedrørende transport af farligt gods, benyttes til at beskrive et eksplosivstofs overordnede farlige egenskaber.
Stk. 4. Ved plastiske sprængstoffer forstås eksplosivstoffer i bøjelig eller elastisk pladeform, som beskrevet i det tekniske bilag til konventionen af 1. marts 1991 om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring, jf. bekendtgørelse nr. 63 af 26. august 1999.