Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 895/2026 · Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

BEK 895/2026 ст. 8

Forskrifter

ДействуетОфициальный текст

Energinet skal efter drøftelse med net- og transmissionsvirksomheder udarbejde forskrifter for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for, at Energinet kan varetage sine opgaver. Forskrifterne skal indeholde følgende: 1) Tekniske forskrifter for tilslutning af elproduktionsanlæg til det kollektive elforsyningsnet. 2) Tekniske forskrifter for tilslutning af elforbrugsanlæg til transmissionsnettet. 3) Forskrifter for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet. 4) Forskrifter for aktørernes forpligtelser, som sætter Energinet i stand til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningsnet m.v.

Stk. 2. De forskrifter, som Energinet fastsætter i medfør af stk. 1, skal være objektive, ikkediskriminerende og tage rimelig hensyn til de enkelte kategorier af aktørernes tekniske formåen. Forskrifterne skal være offentligt tilgængelige i overensstemmelse med § 60. Historiske forskrifter skal på tilsvarende måde være offentligt tilgængelige. Forskrifterne skal anmeldes til Forsyningstilsynet. Markedsforskrifter, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, skal metodegodkendes af Forsyningstilsynet i overensstemmelse med § 73 a i lov om elforsyning. Tekniske forskrifter, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal ikke metodegodkendes.

Stk. 3. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at forskrifter, som Energinet fastsætter efter stk. 1, er i overensstemmelse med kravene til forskrifter som anført i stk. 2. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

Stk. 4. Klager over Energinets afgørelser i medfør af forskrifter omfattet af stk. 1 kan indbringes for Forsyningstilsynet.

Stk. 5. Stk. 1 finder alene anvendelse på forhold, der ikke reguleres ved bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.