BEK 895/2026 ст. 55
Varetagelse af energilageraktiviteter
Forsyningstilsynet kan på baggrund af en ansøgning fra Energinet træffe afgørelse om godkendelse af, at Energinet kan varetage energilageraktiviteter, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at der er tale om et energilageranlæg, som er en fuldt integreret netkomponent.
Stk. 2. Forsyningstilsynets afgørelse om godkendelse efter stk. 1 skal betinges af, at den fuldt integrerede netkomponent til enhver tid udelukkende anvendes til at sikre sikker og pålidelig drift af transmissionsnettet og det sammenhængende elforsyningssystem og på intet tidspunkt, hverken helt eller delvist, anvendes til balancering eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger.
Stk. 3. § 56, § 57 og § 58 finder ikke anvendelse på energilageranlæg godkendt efter denne bestemmelse.