BEK 895/2026 ст. 25
Godkendelse
Ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet skal udførligt beskrive og dokumentere behovet for projekterne, samt deres løsningsalternativer og økonomi.
Stk. 2. Ved større investeringer skal Energinet i ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet afdække muligheden for, at de reelle risici er afspejlet i de samfundsøkonomiske business cases, eksempelvis ved anvendelse af følsomhedsberegninger.
Stk. 3. Ved etablering af samkøringslinjer mellem lande eller prisområder skal Energinet i ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet, angive estimerede flaskehalsindtægter som følge af etableringen samt eventuel påvirkning af flaskehalsindtægter fra andre samkøringslinjer.