BEK 891/2026 · Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter
BEK 891/2026 ст. 5
Bevilling til netvirksomhed
Energistyrelsen kan udstede bevilling til netvirksomhed i henhold til § 19 i lov om elforsyning.
Stk. 2. Bevillinger til at drive netvirksomhed, som eksisterer den 1. januar 2025, forlænges uden forudgående ansøgning til og med den 31. december 2025.
Stk. 3. Netvirksomheder der har bevilling til at drive netvirksomhed kan efter forudgående ansøgning få genudstedt bevilling til dét bevillingsområde og de spændingsniveauer, som de råder over.
Stk. 4. Ansøgning, som nævnt i stk. 3, skal indeholde dokumentation for overholdelse af krav i overensstemmelse med Energistyrelsens offentliggjorte Vejledning for netvirksomheder om genudstedelse af netbevillinger , herunder dokumentation for opfyldelse af krav til personel-, teknisk- og finansiel kapaciteter i henhold til kapitel 7 og 8 i lov om elforsyning, dokumentation for opfyldelse af krav om forbrugerrepræsentation i henhold til §§ 40-42 og § 44 i lov om elforsyning, redegørelse for adkomst til eksisterende bevillingsområde og bekræftelse på bevillingsgrænser.