BEK 891/2026 · Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter
BEK 891/2026 ст. 48
Dokumentation for markedsmæssigheden
Netvirksomheder skal løbende udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for markedsmæssigheden af de kontrollerede transaktioner, netvirksomheden indgår til sikring af, at transaktionens priser og vilkår er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Aftaler omfattet af stk. 1 skal foreligge skriftligt på tidspunktet for indgåelse af den kontrollerede transaktion.
Stk. 3. Netvirksomheder skal lade aftaler ledsage af aftalebilag, der indholdsmæssigt skal opfylde kravene i bilag 2 og som skal foreligge skriftligt på tidspunktet for indgåelse af den kontrollerede transaktion.
Stk. 4. Dokumentationen for markedsmæssigheden af den kontrollerede transaktion skal indholdsmæssigt opfylde kravene i bilag 3. Dokumentationen for prisfastsættelsen i en transaktion, som en netvirksomhed har udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, kan fremsendes til Forsyningstilsynet som dokumentation for en aftales markedsmæssig-hed, hvis den indholdsmæssigt opfylder kravene i bilag 3.
Stk. 5. Dokumentationskravene finder ikke anvendelse på netvirksomhedens kontrollerede transaktioner, hvis netvirksomheden har indgået kontrollerede transaktioner med en bestemt part for sammenlagt mindre end 250.000 kr. inden for det forudgående år.